OMME BILLIFT 1950 ET (ETZ)
Materieldatabase reg.nr.: 2453
Anvendelse
Transport med alm. kørekort "B" (bil indtil 3500 kg totalvægt)
OMMELIFT 1950 ET til personløft
Max. arbejdshøjde: 19,5 m
Max. rækkevidde: 10,5 m (80 kg) 9,0 m (200 kg)
Max. kurvlast: 200 kg
Max. tryk fra et støtteben 20 kN (2000 kp)
Bilag:
Sikkerhedsregler
- Liften må kun betjenes af personer over 18 år, som har modtaget instruktion i brug af liften. Brugeren skal ligeledes være bekendt med gældende sikkerhedsregler for liftdrift.
- Liften må kun anvendes i vindhastigheder indtil 12.5 m/sek.
- Liften må kun opstilles på bæredygtigt underlag. PAS PÅ!
- Alle støtteben skal have fast kontakt med underlaget.
- Ved arbejde i offentlige områder, skal der foretages fornøden afmærkning og sikring af arbejdsområdet.
- Ved arbejde i nærheden af spændingsførende el-forsyningsanlæg, skal lovpligtige sikkerhedsafstande overholdes! Se manual.
- Liften må ikke forsætligt bringes i svingninger.
- Hvis signalgiver (høj bip-lyd) aktiveres under liftdrift - kør omgående til transportstilling og kontroller opstilling!
- På arbejdsstedet skal der altid være personer til stede, som i en evt. nødsituation kan bringe kurven (brugeren) sikkert ned til udstigningshøjde. Se procedure for nødsænkning på liften eller i manual.
- Faldsikringsudstyr påbudt!
Transport og læsning
Lift og støtteben skal være i transportstilling (pakket helt sammen)
Højde: 2,75 m
Bredde: 2,20 m
Længde: 8,30 m
Vægt: 3500 kg
Drivmidler
PTO/motor-drift
Start/kørsel af maskinen
- Sæt i frigear og aktiver håndbremse.
- Aktiver kobling og hold nede. Aktiver PTO og afvent indkobling.
- Luk begge dører helt. SKAL være lukket under liftdrift.
- Drej nøgleafbryder til stilling "støtteben" på hovedkontrolboks.
- Kør støttebensudskud ud, hvis ønsket. Sænk støtteben med ventilhåndtag - først de forreste, derefter de bagerste. Skift imellem forreste og bagerste til hjul er frithængende (røde lamper slukker). Kontroller med libelle, at liften står vandret.
- Drej nøgleafbryder til stilling "liftdrift" (tårn- el. kurvbetjening). Grønt lys! Liften er klar til brug.
Stop af maskinen
- Kør liften til transportstilling.
- Drej nøgleafbryder til stilling "støtteben". Hæv støtteben - først de bagerste, derefter de forreste til transportstilling. Kør udskud ind, hvis ude.
- Drej nøgleafbryder til stilling "0".
- Aktiver kobling og hold nede. De-aktiver PTO.
Vedligeholdelse
- Kontroller at hydraulikslanger, kabler, stik, rækværk og låger ikke er beskadiget, samt at der ikke er opstået lækage.
- Smøring i.h.t. smøreplan, anbragt ved hovedkontrolboks.
- Årligt hovedeftersyn, herunder belastningsprøver, påbudt.
De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.