Bomag BPR 30/38-3
Materieldatabase reg.nr.: 947
Anvendelse
Maskinen anvendes til komprimering af råjord, bundsikringsgrus, stabilgrus m.m. ved bl.a bygning af veje, fortove, terrasser, stier, fundering, udgravninger, anlægsarbejder m.m.
Sikkerhedsregler
- Stop motoren før påfyldning af brændstof. Tør evt. brændstof af tankens udvendige flader.
- Påfyldning af brændstof i nærheden af varmekilder eller åben ild er forbudt.
- Start ikke motoren på et sted med risiko for brandfarlige eller eksplosive dampe.
- Maskinen må ikke anvendes i et lukket lokale uden ventilation.
- Maskinen må kun betjenes af personer der er over 18 år.
- Uvedkommende forbydes adgang til og betjening af maskinen.
- Føreren skal dagligt før arbejdet påbegyndes kontrollere og sikre, at alle maskinens betjeningshåndtag og greb virker korrekt.
- I tilfælde af teknisk uheld ring til V. Løwener 43200300
- Maskinføreren har pligt til at sikre, at uvedkommende personer ikke opholder sig inden for maskinens arbejdsområde. Føreren bør også tilkendegive manøvreringer der udgør en risiko / fare for de personer der arbejder i nærheden af maskinen.
- Undersøg om der er nedgravede kabler, gas, vandledninger, kloakledninger eller bløde områder i området før arbejde påbegyndes.
- Vær opmærksom på at komprimering i nærheden af bygninger kan give revne skader i disse.
- Brand slukkes med pulverslukker eller tildækning med tæppe eller presenning. Brug ikke vand.
- Arbejde på skrænter / skråninger skal altid ske med stor forsigtighed. Se instruktionsbogen.
- Udvis altid stor forsigtighed ved arbejde i udgravninger (sammenstyrtning, udluftning - FARE ).
- Læs altid instruktionsbogen hvis du er i tvivl.
Transport og læsning
Fastspænd altid maskinen før transport. Se instruktionsbogen for yderligere information.
Transportdata
Vægt: 198 kg
Længde: 720 mm
Bredde: 380 - 580 mm
Højde: 1070 mm
Drivmidler
Brændstof: Blyfri benzin 4,0 liter
Motorolie: 15W40
Hydraulik: ISO 46
Start/kørsel af maskinen
Manuel start
- Åben for brændstofhanen
- Luk chokeren.
- Drej tænding / stop kontakten til position ON.
- Træk i startsnoren og start motoren
- Åben chokeren så motoren går rent.
- Stil gashåndtaget på MIN omdrejninger i nogle få minutter før arbejde påbegyndes.
- Brug aldrig startspray - FARE FOR ULYKKE
Stop af maskinen
Lad motoren køle af i nogle minutter før den stoppes.
Vedligeholdelse
- Kontrol af væskeniveau skal ske når maskinen står vandret. Korrekt niveau er mellem MIN og MAX mærkerne.
- Brændstoftanken bør altid fyldes op ved dagens slutning.
Se i øvrigt instruktionsbogen.
Arbejdsmiljømæssige oplysninger
Støjniveau:
LpA lydtryk < 92,8 dB(A)
LwA lydbølge < 106,2 dB(A)
Vibrationer:
Betjeningshåndtag < 2,5 m/sek²
Personlige værnemidler
Bær altid sikkerhedssko, høreværn og hjelm.
De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.