Anvendelse

Ekstrem kraftig og med revolutionerende anvendelsesbeskyttelse - ATC (Aktiv vridnings- momentkontrol). Anvendes til:

- Boring i beton & murværk

- Boring uden slag med selvspændende borepatron og adapter i træ og metal.

- Mejsling i beton og murværk med spids-, flad- , spade- , kanal- og fugemejsel.

Sikkerhedsregler

  • Brug beskyttelsesbriller, høreværn, og v/ behov, støvsugning, handsker og åndedrætsværn!
  • Sørg altid for sikker og stabil arbejdsstilling!
  • Hold altid fast i værktøjet med begge hænder!
  • Sørg altid for at eventuelle aktive installationer, så som elkabler, vandledninger, varmeledninger m. m. er lokaliserede og eventuelt frakoblede, således at der ikke opstår fare ved at bore eller hugge i dem.
  • Tænk på faren ved elektrisk stød!
  • Kontrollér ledningen og maskinen for beskadigelser og anvend under ingen omstændigheder værktøjet, hvis det er beskadiget!
  • Anvend kun tilbehør og udstyr der er specificeret i brugsanvisningen eller i det gældende katalog!
  • Kontroller altid at tilbehør og udstyr er korrekt monteret!
  • Træk altid stikket ud, inden rengøring, vedligeholdelse og udskiftning af tilbehør og udstyr!
  • Rør aldrig ved roterende dele!
  • Se ”pdf fil” link for komplet brugsanvisning!

Transport og læsning

Maskinens vægt: 7,9 kg

Maskinens mål: (l×h×b) 510×288×115 mm

Transporter kombihammeren i værktøjskufferten

Vedligeholdelse

  • Hold betjeningsgrebene rene for olie, fedt og snavs!
  • Rengør maskinens udvendige og eventuelle bevægelige dele med en tør klud, børste eller trykluft!
  • Anvend aldrig maskinen, hvis luftindtagene er tilstoppede. Rengør luftindtagene forsigtigt med en blød børste!
  • Hold altid indstiksenden på bor og mejsler rene og smurt med Hilti fedt!
  • Maskiner med serviceindikator sendes til Hilti, når denne lyser!
  • Reparation af elektrisk værktøj bør kun udføres af autoriserede værksteder!
  • Anvendelse af originale Hilti reservedele garanterer optimal sikkerhed og levetid!
  • Hilti Lifetime Service - ingen reparationsomkostninger i op til 2 år omfatter: Fragt til/fra vores serviceværksted, reparation eller udskiftning af samtlige defekte dele inkl. sliddele. Efter 2 år indføres livstids begrænset reparationsomkostning. Kontakt Hilti for komplet oversigt.

De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.