Anvendelse

AS 600 fra italienske Ghibli er en meget kraftig støv- og vandsuger med 3 kraftige sugemotorer. Den store motoreffekt gør maskinen meget velegnet til mere krævende rengøringsopgaver indenfor eksempelvis jern- og metalindustrien, hvor affaldet kan være tungt.

AS 600 leveres med solid opsamlingsbeholder i rustfrit stål og tilbydes med en bred vifte af specialfiltre til både tør- og vådsugning. Motorerne beskyttes af en indbygget flydeventil og maskinen transporteres på store letløbshjul.

Sikkerhedsregler

- Kontroller at el-kablet ikke er beskadiget.

- Kontroller at spændingstilslutning svarer til typeskiltet.

- AS 600 må ikke anvendes til opsugning af brandfarlige eller eksplosive støv-, væske- eller luftarter.

Transport og læsning

AS 600 kan transporteres på de store letløbshjul og styres med den integrerede styrebøjle.

Under vogntransport bør maskinen fastgøres.

Vægt: 25 kg (ekskl. tilbehør)

Højde: 920 mm

Bredde: 530 mm

Længde: 620 mm

Drivmidler

Tilsluttes 230 V/50 HZ

Motoreffekt: 3*1000 W (Ialt 3000 W9

Kan også leveres til 400 V + N + J

Start/kørsel af maskinen

- Løsn de to clips og løft motortoppen fri.

- Kontroller at det anvendte filter er ubeskadiget.

- Kontroller at opsamlingsbeholderen ikke er fyldt.

- Monter det tilbehør (rør, mundstykke mm.), som skal bruges til den aktuelle rengøringsopgave.

- Tænd AS 600 på knapperne på maskinens forside. Sugemotorerne kan startes enkeltvis, parvis eller alle tre. Derved kan luftmængden justeres, når der eksempelvis opsuges skummende væsker.

Stop af maskinen

AS 600 afbrydes med knapperne på maskinens forside.

Vedligeholdelse

- Tøm og rengør maskinen efter hvert brug som vådsuger.

- Kontroller at det anvendte filter er ubeskadiget.

- Høres mislyde under drift, skal maskinen standses.

- Kontroller at el-ledningen er ubeskadiget.

- Maskinens elektriske dele må kun repareres af fagmand.

Arbejdsmiljømæssige oplysninger

Lydniveau: 77 db(A) (1 m afstand)

Sugeevne: 2100 mmVS (20615 Pa)

Luftmængde: 159 l/sek

Sugeeffekt: 819 W

Opsamlingskapacitet: 58 l

Bred vifte af specialfiltre til såvel tør- som vådsugning, herunder BIA certificeret støvklasse "M" teflonfilter.


De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.