Anvendelse

Maskinen er specielt egnet til flishugning af grene og træ op til en tykkelse på Ø150mm. Fremmedlegmer som sten, metal og andre fremmedlegmer må ikke komm i flishuggeren, da det vil ødelægge knive og modstål og være til stor fare for personer i nærheden.

Sikkerhedsregler

Flishuggeren må kun benyttes af personer over 18 år, der er bekendt med brugsanvisningen som findes i en sort plastboks på siden af tragten.

Traileren skal være forsvarligt bremset under arbejdet.

Ræk aldrig ind i tragten!

Brug en gren hvis smågrene skal skubbes ind i huggeren!

Før opstart kontrolleres knive og modstål i henhold til brugsanvisningen.

Flishuggeren er forsynet med en sikkerhedsbøjle ved tragtkanten.

I midterstilling trækker to hydrauliske valser træet ind til knivene.

Aktiveres bøjlen stopper indtræksvalserne.

Trækkes bøjlen ud fra tragten kører træet ud af flishuggeren. (bruges til at frikøre fastklemt træ)

Transport og læsning

I transportstilling drejes udkasterrøret bagud og fastspændes forsvarligt.

Kuglekoblingen skal være i låst position. Sikkerhedskæden skal være hægtet forsvarligt til bilen. Det 7 polede stik skal forbindes til bilens 7 polede stik. Lys og signalgivning kontrolleres.

Drivmidler

Diesel, 12V batteristart

Start/kørsel af maskinen

Før start åbnes motorhjelmen og oliestand og kølervæskestand og kølerribber kontrolleres. Kølergitteret foran på maskinen kan fjernes for rengøring af køleren.

Tændingsnøglen drejes til højre til kontrollamperne lyser. Når indikator for gløderør går ud drejes nøglen til startposition. Motoren starter og nøglen slippes. Det kontrolleres harefter at advarselslamperne går ud og at motoren går jævnt i tomgang.

Stop af maskinen

Kør maskinen tør for træ.

Lad maskinen køre i tomgang 30-60sek.

Drej tændingsnøglen til stop.

Vedligeholdelse

Knive og modstål kontrolleres dagligt.

Linddana tilbyder slibeservice fra dag til dag. Det er meget vigtigt at holde knive og modstål i orden jævnfør brugsanvisningen som findes på tragtsiden.

Arbejdsmiljømæssige oplysninger

Støjniveau: Lpa/Lwa: 95/123dB(A)

Personlige værnemidler

Anvend: Sikkerhedshjelm med visir og høreværn. Tætsidende arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj.


De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.