Kubota KX 121-3
Materieldatabase reg.nr.: 1408
Anvendelse
Maskinen anvendes til mindre graveopgaver, eventuelt hvor pladsen og adgangskravene er begrænsede.
Sikkerhedsregler
- Afbryd maskinens tænding før påfyldning af brændstof. Tør evt. brændstof af tankens og motorhjelmens udvendige flader.
- Påfyldning af brændstof i nærheden af varmekilder eller åben ild er forbudt.
- Start ikke motoren på et sted med risiko for brandfarlige eller eksplosive dampe.
- Maskinen må ikke anvendes i et lukket lokale uden ventilation.
- Gravemaskinen må kun betjenes af personer der er over 18 år.
- Uvedkommende forbydes adgang til og betjening af maskinen.
- Føreren skal dagligt før arbejdet påbegyndes kontrollere og sikre, at alle maskinens betjeningshåndtag og greb virker korrekt.
- I tilfælde af teknisk uheld ring da straks til V. Løwener A/S 43 200 300
- Maskinføreren har pligt til at sikre, at uvedkommende personer ikke opholder sig inden for maskinens arbejdsområde. Føreren bør også anvende hornet for, at tilkendegive manøvreringer der udgør en risiko / fare for de personer der arbejder i nærheden af maskinen.
- Undersøg om der er nedgravede kabler, gas eller vandledninger i området før gravning påbegyndes.
- Ved arbejdsopgaver hvor skovl eller redskab ikke kan ses, skal føreren lade sig assistere af en af arbejdspladsens ansatte.
- Førerpladsen må aldrig forlades uden at skovl og dozer blad er sænket til jorden og startnøglen er fjernet.
- Brand slukkes med pulverslukker eller tildækning med tæppe eller presenning. Brug ikke vand.
- Arbejde på skrænter / skråninger skal altid ske med stor forsigtighed. Se instruktionsbogen.
- Udvis altid stor forsigtighed ved arbejde i udgravninger (sammenstyrtning, udluftning - FARE ).
- Læs altid instruktionsbogen hvis du er i tvivl.
Transport og læsning
Læs aldrig maskinen på et transportkøretøj uden, at anvende godkendte læsseramper. Se instruktionsbogen for yderligere information
Drivmidler
Brændstof : Diesel
Motorolie : 15W40
Hydraulik : ISO 46
Start/kørsel af maskinen
- Løft sikkerhedslås og venstre konsol op.
- Sæt gashåndtaget på ca. 3/4 gas.
- Drej tændingsnøglen til "Preheat" position i ca. 5 sekunder drej derefter til start position.
- Når motoren er startet kontroller da, at alle kontrollamper er slukkede. Hvis en eller flere lyser stop da omgående og find årsagen.
- Skub venstre konsol med sikkerhedslås frem - maskinen er nu klar til betjening.
- I koldt vejr - lad motor og hydraulik varme op nogle minutter før betjening påbegyndes.
Stop af maskinen
- Stil skovl og dozer blad på jorden.
- Lad motoren køle af i nogle minutter før den stoppes.
- Fjern tændingsnøglen når maskinen forlades.
Vedligeholdelse
- Kontrol af væskeniveau skal ske når maskinen står vandret. Korrekt niveau er mellem MIN og MAX mærkerne. Arm, bom og skovl cylindere skal skydes halvt ud.
- Brændstoftanken bør altid fyldes op ved dagens slutning.
- Se i øvrigt instruktionsbogen.
Arbejdsmiljømæssige oplysninger
Arbejdsmiljømæssige oplysninger
- Støjniveau
Lpa lydtryk 76 dB(A)
Lwa lydbølge 95 dB(A)
- Vibrationer
Betjeningshåndtag < 3,1 m/sek²
Førersæde < 0,5 m/sek²
Fødder < 0,5 m/sek²
Personlige værnemidler
- Spænd altid sikkerhedsselen.
- Bær altid sikkerhedssko og hjelm.
De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.