Anvendelse

Minigraver på 3490 kg egenvægt med joystik styring til kabel, kloak, nedbrydning og anlægs arbejde mm.

Sikkerhedsregler

  1. Føren af denne maskine skal være fyldt 18 år, passende instrueret og må ikke være påvirket af alkohol, medicin eller lignende.
  2. Maskinen må kun bruges til grave-/læsse- og planeringsarbejde! Hvis der monteres specialudstyr på maskinen, se særskilt brugervejledning for dette. Ved indendørs brug skal der pga. farlige udstødningsgasser sørges for tilstrækkelig ventilation!
  3. Føren skal altid bruge hjelm, høreværn, sikkerhedssele og sikkerhedsfodtøj!
  4. Under GRAVEARBEJDET ER DER RISIKO FOR SKADER PÅ NEDGRAVEDE RØR OG KABLER !
  5. KONTAKT FORSYNINGSSELSKABERNE/KOMMUNEN FØR DU BEGYNDER AT GRAVE !
  6. Ingen personer må opholde sig inden for MASKINENS ARBEJDSOMRÅDE !
  7. Kør lige op og ned ad skråninger, aldrig på tværs af hældninger (max. 15 grader)
  8. Overhold altid korrekt sikkerhedsafstand til luftledninger og højspændingskabler!
  9. Ved læsning må kæderne KUN anbriges i maskinens løfteøjer!
  10. Gå aldrig under hængende last !
  11. Ved brændstofpåfyldning, service eller når maskinen forlades, skal motoren stoppes og skovlen sænkes ned på jorden. Åben ild og rygning er forbudt ! Pas på, hvis motoren er varm, risiko for brand og forbrændninger !
  12. Aktiver altid sikkerhedshåndbremse, før maskinen forlades.
  13. Styrtbøjle skal monteres når der er fare for nedstyrtning og farlige steder generelt !
  14. Aktiver horn før motoren startes.
  15. Kontroller kørselsretningen. Vær opmærksom på, at hvis køremotoren er foran, så er betjeningsretningen for styre/betjeningshåndtag bagud.

Transport og læsning

Læsnings af maskinen på en lastbil skal udføres på en hård jævn overflade med god afstand til vejrabatten.

Anvend slisker, ramper til kørselop på traileren / lastbilen.

Kontroller sliskernes / rampens længde og tykkelse for at sikre læsse/aflæssearbejdet. Understøt evt. med sikkerhedblokke eller ligende.

Fjern mudder og fedt fra slisker / rampe samt larvefødderne for at undgå at maskinen skrider.

Kør maskinen med lav hastighed ved læsning / aflæsning.

Efter læsning af maskinen fastgøres den med stropper eller lignende og læg træbjælker ved maskinens larvefødder for at sikre, at maskinen ikke kan bevæge sig.

Drivmidler

Diesel

Start/kørsel af maskinen

  1. Påfyld evt. brændstof.
  2. Venstre låsehåndtag trykkes med i arbejdsstilling.
  3. I koldt vejr forvarmes motoren.
  4. Styrehåndtagene aktiveres.
  5. Bemærk: kørefunktionerne er omvendte, når førersædet vender bagud i forhold til dozerbladet !

Stop af maskinen

Sænk skovlen på jorden. Lad motoren køle af på tomgang før den standses.

Stop motoren og fjern nøglen.

Vedligeholdelse

  1. Kontroller motorolie-, hydraulikolie og kølervæskestand dagligt. Om nødvendigt efterfyldes med olie iht. anvisninger.
  2. Smør maskinens smørenipler dagligt med EP-universalfedt.
  3. Luftfilteret efterses/rengøres dagligt for støv og snavs.
  4. Ved rengøring af maskinen med højtryksrenser må strålen ikke rettes direkte mod elektriske dele, lejer, pakdåser, luftfilter eller udstødningsrør.

De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.