Anvendelse

Maskinens anvendes til mindre graveopgaver, eventuelt hvor pladsen og adgangskravene er begrænsede.

Sikkerhedsregler

Den bedste garanti mod ulykker er at overholde sikkerhedsbestemmelserne. Læs instruktionerne omhyggeligt før du kører med maskinen. Enhver bruger, lige gyldigt hvor erfaren han er, skal læse og forstå disse instruktioner, samt vide hvordan tilbehør og udstyr fungerer, før maskinen tages i brug. Ejeren er ansvarlig for at oplyse maskinførerne om disse detaljerede instruktioner. Opbevar betjeningsvejledningen i værktøjskassen.

Transport og læsning

* Vær forsigtig ved på- og aflæsning af maskinen, da det kan være meget farligt.

* Læs maskinen på og af på et plant og fast underlag på god afstand af vejkanten.

* Læs maskinen af eller på ved lav hastighed.

* Brug ramper, der er tilstrækkeligt stærke. Kontroller om de har den rigtige bredde, længde og tykkelse til at holde maskinen, så den kan læsses af eller på under forsvarligte forhold. Hvis ramperne bøjer meget ned, skal de understøttes med klodser.

* Fastgør ramperne til lastbilens lad, så de ikke kan rive sig løs.

* Fjern mudder, smørefedt og andre belægninger, som kan gøre ramperne glatte, for at undgå at maskinen glider.

* Skift aldrig køreretning på ramperne. Hvis det bliver nødvendigt at ændre køreretningen, skal man køre ned ad rampen og derefter udføre vendingen.

* Drej platformen langsomt, hvis det er nødvendigt i tilfælde af, at underlaget er ustabilt.

* Brug aldrig betjeningsgrebet til ændring af larvebåndenes afstand, når De losser eller laster en maskine med variabel afstand mellem larvebåndene.

Drivmidler

Motorolie: SAE10W30, klasse CD

Brændstof: Diesel

Olie i reduktionsgear: SAE30, klasse CC

Hydraulikolie: Yanmar-Super (ISO VG

Kølevand: Kølemiddel fra Yanmar med lang holdbarhed (LLC), 30% tilsætning af vand.

Start/kørsel af maskinen

Tilpas førersædet til føreren. Stil samtlige kontakter og styrehåndtag i neutralstilling. Stik tændingsnøglen i tændingslåsen og drej nøglen mod venstre og hold den der i ca. 5 sek. Drej derefter mod højre til motor starter. Hvis der ikke er strøm på batteriet kan maskinen nødstartes med eksternt batteri (12 V).

Stop af maskinen

Sænk skovlen og planerskjoldet ned på jorden.

Tag håndgassen fuldstændig væk.

Afbryd tændingen.

Vedligeholdelse

Daglig vedligeholdelse se pkt.

Generel syns og tæthedskontrol.

Kontrol af motoroliestand.

Kontrol af kølervædskestand.

Kontrol af forfilter med vandsamler.

Rengøring af luftfilter.

Påfyldning af kraftstof.

Kontrol af hydraulikoliestand.

Kontrol af bælter.

Ugentlig vedligeholdelse se pkt. 18+

Kontrol af motorfastgørelse, kilerem, filter, hydraulikpumpe, kædespænding, drejekrans, kabinevarme m.v.

Arbejdsmiljømæssige oplysninger

Støj Lpa/Lwa: 82/94dBA

Jordtryk kg/cm2: 0,29


De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.