Anvendelse

Maskinen er en knækstyret enkeltvalset komprimeringstromle som bruges ved bygge – og anlægsprojekter til større dybdekomprimeringsopgaver, som for eksempel underbund for fundamenter, veje og parkeringspladser.

Sikkerhedsregler

- Føreren af denne maskine skal være fyldt 18 år og må ikke være påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer.

- Føreren skal have læst og sat sig ind i den med maskinen udleverede instruktionsbog og af sagkyndige være fuldt instrueret i maskinens brug, dens instrumenter og betjeningsorganer.

- Ved retningsskift vær altid opmærksom på andre personer og maskiner.

- Vær opmærksom på risikoen for væltning ved arbejde i nærheden af udgravninger, grøfter og lignende.

- Forcer således aldrig en skråning på tværs af hældningen, da risikoen for væltning er stor.

- Ved væltning bliv i maskinen. Førerhuset er væltningssikkert.

- Brug de til formålet indrettede trin og håndtag til ind- og udstigning af maskinen.

- Under arbejdet med maskinen, skal føreren sidde i sædet, som skal være indstillet til ham. Føreren bør være fastspændt med sikkerhedssele.

Transport og læsning

Uden for offentlige veje kan tromlen køre selv. På offentlige veje transporteres tromlen på et transportkøretøj.

  1. Til læsning af tromlen anvendes enten kørerampe eller en kran.
  2. Med henblik på læsning med en kran er tromlen forsynet med løfteøjer.
  3. Før tromlen løftes fikseres leddet for at undgå dets rotation. Vip låsearmen ned, drej kilerne, indsæt bolte, fastlås med en sikring.
  4. Tromlen fikseres på transportkøretøjet.

Start/kørsel af maskinen

Før motoren startes, skal maskinen inspiceres for evt. olie- og vandlækager, løse bolte og andet som kan forårsage skader.

  1. Tilfør brændstof ved hjælp af håndfødepumpen på motoren (efter længere driftspause).
  2. Aktiver batterifbryderen.
  3. Tjek at "TOTAL STOP" er slukket, at bremsen er aktiveret og at gearskifteren i neultral.
  4. Start tomgangskontakten IDLE.
  5. Drej nøglen i tændingen til position "I" - lamperne for bremse, opladning, neutral, reduktion af valsens glidning eller ATC og opvarming af motoren (afhængigt af omgivende temperatur) lyser.
  6. På displayet vises logo og derefter 4 felter med de indstilledeparametre.
  7. Når lampen for opvarming af motoren slukker, start motoren ved at dreje nøglen til position"I" (hold kun nøglen i denne position til motoren går i gang).
  8. Lad motoren køre i tomgang i 3-5 min.

Stop af maskinen

Parker maskinen på en jævn overflade.

  1. Stands vibrationen med kontakten, hvis den er i gang. Stop tromlen vha. styringen og slå parkeringsbremsen til.

Lad motoren køre i tomgang i 3 min., så turboladeren kan køle ned.

  1. Aktiver kontakten IDLE. Sluk motoren ved at dreje nøglen til position "0". Fjern nøglen fra tændingen og luk tændingen med låget.

Vedligeholdelse

Se afsnit 3 i manual.

  1. Daglig Kontrol af motorolie, hydraulikolie og kølervæske. Kontroller for lækager.
  2. Kontroller betjeningsorganernes funktion, arbejdsbelysning og kontrollamper.
  3. Højtryksrenser må anvendes til rengøring, men strålen må ikke rettes direkte mod varme maskindele, lejer og pakdåser samt elektriske komponenter.
  4. Følg instruktionsbogens vedligeholdelsesvejledning for valg af olier, væsker og smøremidler samt for andre vedligeholdelsesarbejder.
  5. Brug værnemidler mod skadelig påvirkning af brændstof, smøremidler og andre væsker.

De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.