Anvendelse

Læsning og transport af jord, råstoffer, nedbrydningsmaterialer m.m.

Sikkerhedsregler

  1. Afbryd maskinens tænding før påfyldning af brændstof. Tør evt. brændstof af tankens udvendige flader.
  2. Påfyldning af brændstof i nærheden af varmekilder eller åben ild er forbudt.
  3. Start ikke motoren på et sted med risiko for brandfarlige eller eksplosive dampe.
  4. Maskinen må ikke anvendes i et lukket lokale uden ventilation.
  5. Maskinen må kun betjenes af personer der er over 18 år.
  6. Uvedkommende forbydes adgang til og betjening af maskinen.
  7. Føreren skal dagligt før arbejdet påbegyndes kontrollere og sikre, at alle maskinens betjeningshåndtag og greb virker korrekt.
  8. I tilfælde af teknisk uheld ring da straks til V. Løwener A/S 43 200 300
  9. Maskinføreren har pligt til at sikre, at uvedkommende personer ikke opholder sig inden for maskinens arbejdsområde. Føreren bør også tilkendegive manøvreringer der udgør en risiko / fare for de personer der arbejder i nærheden af maskinen.
  10. Maskinens maksimale lasteevne må ikke overskrides.
  11. Betjening må kun ske fra førersædet.
  12. Tilpas hastigheden efter forholdene.
  13. Kør ikke med tippet lad.
  14. Udvis forsigtighed ved aflæsning af materialer, tip ikke hvis materialer ikke kan glide af laddet.
  15. Brand slukkes med pulverslukker eller tildækning med tæppe eller presenning. Brug ikke vand.
  16. Arbejde på skrænter / skråninger skal altid ske med stor forsigtighed. Se instruktionsbogen.
  17. Udvis altid stor forsigtighed ved arbejde i udgravninger (sammenstyrtning, udluftning - FARE).
  18. Læs altid instruktionsbogen hvis du er i tvivl.

Transport og læsning

Læs aldrig maskinen på et transportkøretøj uden, at anvende godkendte læsseramper. Se instruktionsbogen for yderligere information.

Drivmidler

Brændstof: Benzin 3,6 liter

Motorolie: 15W40

Gearkasse: ATF Dexron

Hydraulik: ISO 46

Start/kørsel af maskinen

  1. Sæt gearvælgeren i neutral position.
  2. Træk parkerings bremse håndtaget mod føreren
  3. Åben brændstoftilførslen.
  4. Sæt gashåndtaget på fuld gas.
  5. Hold koblingen i neutral position (træd ikke på koblingspedalen)
  6. Giv choker.
  7. Træk i startsnoren til der mærkes modstand. Lad startsnoren rulle tilbage til startposition. Træk derefter hurtigt i snoren så motoren starter. Undgå at trække startsnoren helt ud.
  8. Lad motor og hydraulik varme op nogle minutter før betjening påbegyndes - især vigtigt i koldt vejr.

Stop af maskinen

  1. Sænk ladet helt, samt luk og lås side fjælder.
  2. Lad motoren køle af i nogle minutter før den stoppes.
  3. Fjern tændingsnøglen når maskinen forlades.

Vedligeholdelse

  1. Kontrol af væskeniveau skal ske når maskinen står vandret. Korrekt niveau er mellem MIN og MAX mærkerne. Ladet skal være sænket helt ned.
  2. Brændstoftanken bør altid fyldes op ved dagens slutning.
  3. Se i øvrigt instruktionsbogen.

Arbejdsmiljømæssige oplysninger

  1. Støjniveau:

Lpa lydtryk 83,5 dB(A)

Lwa lydbølge 95,4 dB(A)

  1. Vibrationer:

Betjeningshåndtag < 27 m/sek²

Førersæde < 2,0 m/sek²

Personlige værnemidler

Bær altid høreværn, sikkerhedssko og hjelm.


De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.