Anvendelse

Maskinen anvendes til mindre graveopgaver, eventuelt hvor pladsen og adgangskravene er begrænsede.

Sikkerhedsregler

  1. Afbryd maskinens tænding før påfyldning af brændstof. Tør evt. brændstof af tankens og motorhjelmens udvendige flader.
  2. Påfyldning af brændstof i nærheden af varmekilder eller åben ild er forbudt.
  3. Start ikke motoren på et sted med risiko for brandfarlige eller eksplosive dampe.
  4. Maskinen må ikke anvendes i et lukket lokale uden ventilation.
  5. Gravemaskinen må kun betjenes af personer der er over 18 år.
  6. Uvedkommende forbydes adgang til og betjening af maskinen.
  7. Føreren skal dagligt før arbejdet påbegyndes kontrollere og sikre, at alle maskinens betjeningshåndtag og greb virker korrekt.
  8. I tilfælde af teknisk uheld ring da straks til Løwener A/S 43200300
  9. Maskinføreren har pligt til at sikre, at uvedkommende personer ikke opholder sig inden for maskinens arbejdsområde. Føreren bør også anvende hornet for, at tilkendegive manøvreringer der udgør en risiko / fare for de personer der arbejder i nærheden af maskinen.
  10. Undersøg om der er nedgravede kabler, gas eller vandledninger i området før gravning påbegyndes.
  11. Ved arbejdsopgaver hvor skovl eller redskab ikke kan ses, skal føreren lade sig assistere af en af arbejdspladsens ansatte.
  12. Førerpladsen må aldrig forlades uden at skovl og dozer blad er sænket til jorden og startnøglen er fjernet.
  13. Brand slukkes med pulverslukker eller tildækning med tæppe eller presenning. Brug ikke vand.
  14. Arbejde på skrænter / skråninger skal altid ske med stor forsigtighed. Se instruktionsbogen.
  15. Udvis altid stor forsigtighed ved arbejde i udgrav- ninger (sammenstyrtning, udluftning - FARE )
  16. Læs altid instruktionsbogen hvis du er i tvivl.

Transport og læsning

Læs aldrig maskinen på et transportkøretøj uden, at anvende godkendte læsseramper. Se instruktionsbogen for yderligere information.

Drivmidler

Brændstof : Diesel

Motorolie : 15W40

Hydraulik : ISO 46

Start/kørsel af maskinen

  1. Løft sikkerhedslås og venstre konsol op.
  2. Sæt gashåndtaget på ca. 3/4 gas.
  3. Drej tændingsnøglen til "Preheat" position i ca. 5 sekunder drej derefter til start position.
  4. Når motoren er startet kontroller da, at alle kontrollamper er slukkede. Hvis en eller flere lyser stop da omgående og find årsagen.
  5. Skub venstre konsol med sikkerhedslås frem - maskinen er nu klar til betjening.
  6. I koldt vejr - lad motor og hydraulik varme op nogle minutter før betjening påbegyndes.

Stop af maskinen

  1. Stil skovl og dozer blad på jorden.
  2. Lad motoren køle af i nogle minutter før den stoppes.
  3. Fjern tændingsnøglen når maskinen forlades

Vedligeholdelse

  1. Kontrol af væskeniveau skal ske når maskinen står vandret. Korrekt niveau er mellem MIN og MAX mærkerne. Arm, bom og skovl cylindere skal skydes halvt ud.
  2. Brændstoftanken bør altid fyldes op ved dagens slutning.
  3. Se i øvrigt instruktionsbogen.

Arbejdsmiljømæssige oplysninger

  1. Støjniveau:

Lpa lydtryk 76 dB(A)

Lwa lydbølge 95 dB(A)

  1. Vibrationer:

Betjeningshåndtag < 3,1 m/sek²

Førersæde < 0,5 m/sek²

Fødder < 0,5 m/sek²

Personlige værnemidler

  1. Spænd altid sikkerhedsselen.
  2. Bær altid sikkerhedssko og hjelm.

De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.