Anvendelse

Til pudsning og glitning af nystøbte gulve.

Sikkerhedsregler

  1. Se efter at dobbeltglitteren ikke har mangler.
  2. Se efter at dobbeltglitteren ikke har taget skade under transporten.
  3. Anvend ikke dobbeltglitteren hvis dele er blevet fjernet.
  4. Kontroller at dødemandskontakten er virksom.
  5. Anvend kun trænet personale til at køre med dobbeltglitteren.
  6. Tillad aldrig mere end én person på dobbeltglitteren når den kører.
  7. Lad ingen fremmede objekter som f.eks. værktøj eller ligende være på dobbeltglitteren når den er aktiv.
  8. Fyld ikke brændstof på tanken med motoren igang. Lad motoren køle i 5 minutter før der foretages påfyldning.
  9. Prøv aldrig på at køre (træne) med dobbeltglitteren på meget ujævnt underlag.
  10. Foretag ingen ændringer på timetællersystemet der kan bevirke ændringer i tidstabellen for service.

Transport og læsning

Vægt: 265 kg.

  1. Ved på- og aflæsning af dobbeltglitteren anvendes de på maskinen anviste løftepunkter.
  2. Transport i vandret plan foregår nemmest med de til formålet beregnede transporthjul.
  3. Gå aldrig under hængende last.

Drivmidler

Benzin: Blyfri 95 oktan.

Start/kørsel af maskinen

  1. Påfyld brændstoffet.
  2. Kontroller motorolien. Efterfyld om nødvendigt.
  3. Aktiver chokeren.
  4. Træd dødemandspedalen i bund.
  5. Aktiver selvstarteren til motoren starter.
  6. Start pudsningen eller glitningen ved at aktivere gaspedalen.
  7. Rotationen af pudsepladerne eller glittevingerne reguleres med gaspedalen.

Stop af maskinen

  1. Rotationen af pudsepladerne eller glittevingerne stoppes ved at flytte foden fra gaspedalen.
  2. Motorens rotation stoppes ved at fjerne foden fra dødemandspedalen.
  3. Afbryd derefter ved tændingsnøglen.
  4. Luk for brændstofhanen.

Vedligeholdelse

  1. Kontroller dagligt oliestanden.
  2. Før dobbeltglitteren tages i anvendelse på det nystøbte gulvareal, påsprøjtes alle dele til og med platformen med forskallingsolie eller tilsvarende. Det beskytter delene og gør den efterfølgende rengøring nemmere.
  3. Efter brugen af dobbeltglitteren foretages rengøringen nemmest ved hjælp af højtryksrenser.
  4. Når dobbeltglitteren ikke anvendes, skal den og tilbehøret altid opbevares i aflukket rum, så uvedkommende ikke har adgang til maskinen.
  5. Al reparation, såvel elektrisk som mekanisk, må kun udføres af uddannede reparatører.
  6. Brug kun originale dele,-alt andet vil være uforsvarligt.

Arbejdsmiljømæssige oplysninger

Lydniveau ved fuld belastning: 91 dB.

Lydniveau ved tomgang: 75 dB


De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.