OMMELIFT Mini 12 EBJ (EBZ)
Materieldatabase reg.nr.: 1768
Anvendelse
OMMELIFT Mini 12 EBJ (Mini 12 EBZ) til personløft
Max. arbejdshøjde: 11,9 m
Max. rækkevidde: 7,8 m
Max. kurvlast: 125 kg i hele liftens arbejdsområde
Max. tryk fra et støtteben 8,1 kN (810 kp)
Bilag:
Sikkerhedsregler
- Liften må kun betjenes af personer over 18 år, som har modtaget instruktion i brug af liften. Brugeren skal ligeledes være bekendt med gældende sikkerhedsregler for liftdrift.
- Liften må kun anvendes i vindhastigheder indtil 12.5 m/sek.
- Liften må kun opstilles på bæredygtigt underlag. PAS PÅ!
- Alle støtteben skal have fast kontakt med underlaget. Trailerens hjul skal hænge frit.
- Ved arbejde i offentlige områder, skal der foretages fornøden afmærkning og sikring af arbejdsområdet.
- Ved arbejde i nærheden af spændingsførende el-forsyningsanlæg, skal lovpligtige sikkerhedsafstande overholdes! Se manual.
- Liften må ikke forsætligt bringes i svingninger.
- Brugeren skal altid være opmærksom på, at der ikke befinder sig personer inden for tårnets drejeområde - KLEMNINGSFARE!
- Hvis signalgiver (høj bip-lyd) aktiveres under liftdrift - kør omgående til transportstilling og kontroller opstilling!
- På arbejdsstedet skal der altid være personer til stede, som i en evt. nødsituation kan bringe kurven (brugeren) sikkert ned til udstigningshøjde. Se procedure for nødsænkning på liften eller i manual.
- Faldsikringsudstyr påbudt!
Transport og læsning
Liften skal være i transportstilling (pakket helt sammen) og hovedbommen skal være låst til chassis. NB! Hvis liften er monteret med selvtræksruller, skal disse være frakoblet før vejtransport! Aktiver håndbremse. De-aktiver selvtræksruller.
Højde: 1,95 m
Bredde: 1,50/0,99 m
Længde: 6,03 m
Vægt: 1260 kg
Drivmidler
Batteridrift - med mulighed for opladning under liftdrift.
Start/kørsel af maskinen
- Liften SKAL frakobles ethvert køretøj inden opstilling. Aktiver hovedafbryder.
- Drej nøgleafbryder til stilling "støtteben" (Denne stilling bruges endvidere til liftens selvtræksenhed).
- Sænk støtteben med ventilhåndtag - først de forreste, derefter de bagerste (skåner støttehjul). Skift imellem forreste og bagerste til hjulene er fri (røde lamper slukker). Kontroller med libelle, at liften står vandret.
- Drej nøgleafbryder til stilling "liftdrift" (tårn- el. kurvbetjening). Grønt lys! Liften er klar til brug.
- NB! Liftbommen frigøres ved aktivering af teleskop "ind" - IKKE JIB!
Stop af maskinen
- Kør liften til transportstilling.
- Lås liftbommen ved aktivering af teleskop "ud" - IKKE JIB!
- Drej nøgleafbryder til stilling "støtteben". Hæv støtteben - først de bagerste, derefter de forreste (skåner støttehjul) til lodret transportstilling.
- Drej nøgleafbryder til stilling "0".
- De-aktiver hovedafbryder.
Vedligeholdelse
- Kontroller at hydraulikslanger, kabler, stik, rækværk og låger ikke er beskadiget, samt at der ikke er opstået lækage.
- Smøring i.h.t. smøreplan, anbragt ved hovedkontrolboks.
- Årligt hovedeftersyn, herunder belastningsprøver, påbudt.
Leverandørens egne felter
Mere information på:
www.ommelift.dk
De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.