Gerni 662 Automatic/Koldtvand
Anvendelse
Gerni 662 A. er en af markedes mest effektive koldtvandsrensere til de meget krævende og vedvarende opgaver, stor pålidelighed og problemfri drift er kendetegnet for denne maskine.
Sikkerhedsregler
• Installationen, hvortil højtryksrenseren tilsluttes, skal være korrekt jordforbundet.
• De angivne maksimale tryk og temperaturer på typeskiltet må ikke overskrides.
• Ved driftsforstyrrelser og reparation - afbryd højtryksrenseren ved hovedkontakten og luk for vandtilførslen.
• Ved arbejdsafslutning - afbryd højtryksrenseren ved hovedkontakten, og luk for vandtilførslen. Lås altid pistolen med sikringen på aftrækkeren, når De forlader højtryksrenseren.
• Udskiftning af pistol og afmontering af slanger må ikke ske
før højtryksrenseren er afbrudt og trykket aflastet.
• Anvend udelukkende originale højtryksslanger. Brug ikke
alternative højtryksslanger, da de ikke opfylder den sikkerhedsstandard, som Gerni A/S / Nilfisk-Advance A/S kræver. Forsøg aldrig selv at reparere defekte højtryksslanger.
• Ingen andre personer, end den der bruger anlægget, må
opholde sig i det område, hvor der er risiko for at blive ramt
af strålen.
• Brugeren skal kunne stå fast og stabilt med tilstrækkelig
plads omkring sig, så det er muligt at indtage en forsvarlig
arbejdsstilling. Fodtøj, der er smidigt og fastsiddende samt
har skridsikre såler, bør anvendes.
• Anlægget må ikke bruges på en stige, med mindre stigen har
arbejdsplatform med rækværk, eller der er truffet andre sikkerhedsforanstaltninger, der giver mindst samme sikkerhed.
Transport og læsning
Maskinen transporteres således olien ikke løber fra pumpen og maskinen kan løftes i kørehåndtag.
Drivmidler
Tilslut el-kablet. Bemærk højtryksrenserens mærkespænding
og strømstyrke :
3 X 220V, 50 Hz 21 A
3 X 400V, 50 Hz 12 A
3 X 415V, 50 Hz 12 A
Start/kørsel af maskinen
Hvis De ønsker, at højtryksrenseren skal kunne arbejde med en større aktionsradius, end den højtryksrenseren har som standard, bør De forlænge højtryksslangen og ikke el-kablet.
Højtryksrenseren skal stå så langt væk fra rengøringsstedet som muligt.
Stop af maskinen
Sluk højtryksrenseren ved at dreje omskifteren til pos. “0”.
Afbryd strømmen til højtryksrenseren på hovedafbryderen og luk for vandtilførslen.
De bør altid låse pistolen med sikringen på håndgrebet, når De
lægger spulerøret fra Dem. De forhindrer således udenforstående i umiddelbart at anvende højtryksrenseren.
Vedligeholdelse
For at opnå optimal udbytte af og længst mulig levetid for Deres højtryksrenser, er det vigtigt at vedligeholde maskinen. Vi anbefaler at De følger nedenstående anvisninger i.h.t. checklisten.
Oliestand:
De bør kontrollere pumpens oliestand dagligt. Aflæs kun oliestanden ved stilstand og når maskinen er placeret på et vandret underlag. Olien skal stå midt i olieglasset.
Efterfyld eventuelt med olie ved at fjerne olieglasset med
en fastnøgle.
Olieskift:
De bør skifte pumpeolien for hver 300 timers drift, dog mindst en gang om året. Hvis der er vand i pumpeolien, bør De skifte den forurenede olie ud og fylde ny olie på (olietype - se tekniske data).
Vandfilter:
Rens vandfilteret efter behov. Afmonterer vandtilgangsslangen og tag vandfilteret ud.
Arbejdsmiljømæssige oplysninger
Pumpetryk 180 bar
Turbotryk ETP-bar 220
Vandmængde, min.tryk l/t 1170
Personlige værnemidler
Under brugen skal det sikres, at de ansatte ikke udsættes for
unødig påvirkning fra støj og vibrationer samt stoffer og materialer.
Dette kan bl.a. ske ved at benytte personlige værnemidler.
Det sikreste er at benytte luftforsynet åndedrætsværn. Der kan ofte være tvivl om luftforureningens art, fordi det kan være svært at afgøre, hvad der river sig løs fra de bestrålede overflader.
• De anvendte høreværn skal bringe støjbelastningen ned
under 85 dB(A).
• Der skal normalt anvendes øjenværn til beskyttelse mod aerosoler og væskedråber.
• Det anbefales at bruge beskyttelsesdragt for at undgå skader
i forbindelse med utilsigtet sprøjtning mod ubeskyttet hud.
Der henvises iøvrigt til :
- At-meddelelse nr.
- 09.1 om åndedrætsværn
- 09.3 om øjenværn
- 09.5 om høreværn