Anvendelse

RONDA 2-58 Duo er ideel, når man suger væsker med større mængder af partikler. Det kan både være små og store partikler som for eksempel spåner. Maskinen adskiller de større partikler fra væsken uden, at brugeren behøver at bekymre sig om filterskift. RONDA 2-58 DUO er velegnet til opsugning af kølevæske med metalspåner, til slagterier, fiskeindustrien, rensningsanlæg mm. og tilbydes også med indbygget lænsepumpe til samtidig videretransport af det opsugede og filtrerede vand.

Sikkerhedsregler

- Kontroller at el-ledningerne til maskinen og til lænsepumpen ikke er beskadiget.

- Kontroller at spændingstilslutningen svarer til typeskiltet.

RONDA 2-58 må ikke anvendes til opsugning af brandfarlige eller eksplosionsfarlige væske-, støv- eller luftarter.

RONDA 2-58 er godkendt i henhold til EN 60335-2-69 og må kun anvendes som sådan.

Transport og læsning

RONDA 2-58 kan styres med kørebøjlen og transporteres på de kraftige letløbshjul.

Under vogntransport bør maskinen fastholdes.

Vægt: 45 kg ekskl. tilbehør

Højde: 1150 mm

Bredde: 550 mm

Længde: 1155 mm

Drivmidler

Tilsluttes 230 v/50 Hz

Motoreffekt: 2400 W

Pumpeeffekt: 480 W (Ialt 2880 W)

Start/kørsel af maskinen

- Løsn clipsene, der holder låget fast på forudskilleren og kontroller, at beholderen ikke er fuld.

- Løsn clipsene, der holder motortoppen på sugeenheden og kontroller, at beholderen ikke er fuld.

- Monter det tilbehør (rør, mundstykke mm.), som skal bruges til den aktuelle rengøringsopgave.

- Tænd RONDA 2-58 på knapperne på maskinens forside. De to sugemotorer tændes på hver sin knap. Sugestyrken kan reduceres ved kun at tænde en motor.

- Den indbyggede drænpumpe tændes på sin egen knap: "PUMP" på maskinens forside.

Stop af maskinen

RONDA 2-58 afbrydes på knapperne på maskinens forside.

Vedligeholdelse

- Tøm og rengør maskinen efter hvert brug.

- Rengør og skyl pumpen, så eventuelt snavs ikke indtørrer og blokerer pumpen.

- Tøm og skyl opsamlingskurven i forudskilleren.

- Kontroller at el-ledningerne ikke er beskadiget.

- Maskinens elektriske dele må kun repareres af fagmand.

Arbejdsmiljømæssige oplysninger

Lydniveau: 72 dB(A) (1 m afstand)

Sugeevne: 2400 mmVS (23560 Pa)

Luftmængde: 120 l/sek

Sugeeffekt: 706 W

Pumpeflow, maks.: 187 l/min

Løftehøjde pumpe, maks.: 7,5 m

Opsamlingskapacitet: 43+58 l


De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.