Anvendelse

RONDA 400 er en ægte Støvklasse "H" suger til sundhedsfarligt støv. Den har hæve-system til nem tømning, et robust kørestativ, selvrensende teflon-kanalfilter, opsamling i standard plastsæk og afledning for statisk elektricitet. RONDA 400 er velegnet til større mængder fint støv og ideel til f. eks. håndværkere, rengøring på lakeringsanlæg, sammen med slibemaskiner m.m.

Sikkerhedsregler

- Kontroller at el-ledningen ikke er beskadiget.

- Kontroller at spændingstilslutningen svarer til typeskiltet.

- RONDA 400 må ikke anvendes til opsugning af væske eller vådt støv, brandfarlige eller eksplosionsfarlige støv-, væske- eller luftarter.

RONDA 400 er godkendt i henhold til EN 60335-2-69 Annex AA og må kun anvendes som sådan.

- Følg AT anvisninger om opsugning af sundhedsfarligt støv.

Transport og læsning

RONDA 400 kan transporteres på de solide kørehjul og bør fastholdes under vogntransport.

Vægt: 27 kg ekskl. tilbehør.

Højde: 885 mm.

Bredde: 490 mm.

Længde: 550 mm.

Drivmidler

Tilsluttes 230 V/50 Hz.

Motoreffekt: 1200 W.

El-udtag maks.: 1800 W (Ialt 3000 W)

Start/kørsel af maskinen

- Løsn opsamlingsbeholderens to clips.

- Udløs rammelåsen og lad maskinen hæve rammestativet.

- Kontroller at plastsækken ikke er fuld.

- Monter det tilbehør (rør, mundstykke mm.), som skal bruges til den aktuelle rengøringsopgave.

- Tænd RONDA 400 på den røde knap foran på maskinen.

Anvendes der tilkoblet el-værktøj, aktiveres automatikken på den sorte knap: "AUTOMATIC". Herefter tændes og slukkes RONDA 400 på det tilkoblede el-værktøj.

Stop af maskinen

RONDA 400 afbrydes med den røde knap på maskinens forside.

Vedligeholdelse

- Udskift om nødvendigt plastsækken. (Se billedserie på opsamlingsbeholderen)

- Kontroller om kanalfilteret er beskadiget. (Større mængder støv på kanalfilter-pladen)

- Høres mislyde under drift, standses maskinen.

- Kontroller at el-ledningen er ubeskadiget.

- Maskinens elektriske dele må kun repareres af fagmand.

Arbejdsmiljømæssige oplysninger

Lydniveau: 73 dB(A) (1 m afstand)

Sugeevne: 2400 mmVS (23560 Pa)

Luftmængde: 60 l/sek

Sugeeffekt: 353 W

Opsamlingskapacitet: 25 l

Certificeret BIA Støvklasse "M" kanalfilter på 8000 cm2

Certificeret BIA Støvklasse "H" HEPA-filter på 1,1 kvm

Personlige værnemidler

Følg AT anvisninger om opsugning af sundhedsfarligt støv og om tømning og filterskift.


De kortfattede brugervejledninger kan ikke erstatte CE-mærkning, brugermanualer, instruktionspligt eller det ansvar, der lovmæssigt påhviler de involverede parter.Materielsektionen kan ikke gøres ansvarlig for de indtastede brugervejledninger.